​Psykoterapi ved Dorte S. Kempf, psykoterapeut MPF.

​Hvem er jeg​

Jeg har arbejdet som fysioterapeut i 27 år og har gennem dette arbejde ofte oplevet et behov for samtale. Mange at de mennesker, jeg har mødt i fysioterapi klinikken har haft et behov for at tale om forskellige emner og jeg mærkede en lyst til at vide mere og kunne hjælpe mennesker på vej, derfor valgte jeg at uddanne mig til Integrativ psykoterapeut ved Center for Integrativ Psykoterapi i Odense.

Jeg færdiggjorde uddannelsen i maj 2024.

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, derfor har jeg valgt at uddanne mig på et center som Dansk Psykoterapeut Forening anerkender og jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, MPF.

Hvad er psykoterapi

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige kliniske behandlingsmetoder, der har til formål at hjælpe mennesker med at takle psykiske og personlige problemer. Det er en behandlingsmetode, der er baseret på et videnskabeligt udgangspunkt og en metode, der i størst muligt omfang er baseret på klientens mål, ønsker og behov. Formålet med psykoterapi er at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer og derefter hjælpe med værktøjer, der kan højne livskvaliteten og få hverdagen til at fungere bedre. 

​Hvad koster det

​En session varer 60 minutter og koster 600,-

Ønsker du længere tid koster det 300,- pr. halve time

En parterapi session varer 90 minutter og koster 900,-

Ønskes længere tid koster det 300,- pr. halve time.

Hvor arbejder jeg

Jeg har min psykoterapeut klinik samme sted som min fysioterapi klinik.

Klinikken på Klintevej, Klintevej 6A, Kerteminde

Jeg kan kontaktes på mail: dortekempf@gmail.com eller på SMS 26183821

​Hvordan arbejder jeg

Jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, altså ud fra den grundlæggende antagelse, at mennesket er en energimæssig helhed af krop, psyke og sjæl, og at krop, tanker og følelser har indvirkning på hinanden.

Jeg arbejder med det psykodynamiske som det grundlæggende videnskabelige udgangspunkt. Derudover ser jeg på opvækstens indflydelse på de udfordringer mennesker står i ud fra et integrativt udgangspunkt, det vil sige, at jeg benytter mig af begreber og metoder fra andre terapeutiske retninger; adfærdsterapi, kognitiv terapi, systemisk terapi og eksistentiel terapi.

Jeg tilbyder terapi, der tager udgangspunkt i dig og der hvor du er i dit liv lige nu. Det kan være du oplever en svær tid, som du vil tale om - måske har du været ude for en episode, der påvirker dig voldsomt og gør dig ked af det. Det kan også være, du trænger til et nyt blik på dig selv og din tilværelse.

Du kan blandt andet bruge psykoterapi til:

  • at opnå større selvværd

  • at få mere livsglæde/livskvalitet

  • at blive bedre til at at træffe beslutninger

  • at finde mening med tilværelsen

  • at takle arbejdspres

  • at arbejde med relationer til andre mennesker

  • at bearbejde sorg

  • at lære at leve med angst

  • at arbejde med traumer

  • at komme igennem en depression

  • at arbejde med din partner i parterapi

Klinikken på klintevej

CVR: ​19521435

Find os

Klintevej 6A

5300 Kerteminde

Kontakt os